Overvejelser ved at vælge en hund fra hundeinternat

Der er næsten ingen tvivl om, at en hund vil blive ellevild efter, at du henter den hos et hundeinternat og gør den til en integreret del af dine familie.

Man ser jo videoer på nettet af hunde, som man næsten tror har lært at agere som om, at de skal spille skuespil og knuselske deres potentielle nye ejere ved første besøg med store hundeøjne med videre, så de ved, at de kan blive valgt fremfor andre – de er ikke dumme de hunde.

Men selvom man måske let kan begynde at synes, at man da ikke kan stå for den kære hund, så man bare må tage den med hjem, så er der nogle overvejelser, man bør gøre sig ved at vælge en hund herfra.

Mange gange, når man skal have sig en hund, så køber man måske sådan en hos en hundeavler, og man vælger måske ligefrem en med stamtræ, hvis man vil være sikker på, man får en rendyrket hund og ikke et gadekryds.

Andre gange kender man nogle, der kender nogle, som kan give en et godt tilbud på en hund, fordi deres egen hund er nedkommet med nogle hvalpe, og man har trods alt tiltro til denne person, så man ved, at man ikke køber katten i sækken, så at sige.

Men hvis man vælger at erhverve sig en hund fra et hundeinternat, så skal man være klar over, at der kan være mange forskellige grunde til, at hunden er endt sådan et sted.

Det vil personalet selvfølgelig altid forklare dig om de individuelle sager, men de er jo også interesseret i, at hundene får et nyt hjem, så de ikke skal blive hos dem alt for længe.

Hundene kan være indleveret, fordi familier er blevet trætte af at tage sig af dem, eller også er det netop et gadekryds, man har fundet strejfende rundt på gaderne – eller man har reddet en hund, der er blevet misligeholdt hos sin ejer.

Læs på Altomdyr.dk om fordele og ulemper ved at skaffe sig en hund fra et hundeinternat.